Virginia Woolf

"Hvem er bange for Virginia Woolf", spřrger Edward Albee i sit skuespil"? Det er der mange lćsere, der er. Hvis man frygter hende, kender jeg den rette kur: lćs hende! Virginia Woolf (1882-1941) var feminist og modernist, og hun skal ikke lćses for handling eller for personkarakteristik, for det er ikke hendes ćrinde. Fřrst og fremmest skal hun lćses for sin uovertrufne, elegante og vittige stil. Alt fĺr poetisk fylde i hendes forfatterskab. Som feminist udspyer hun sin galde over mandsvćldet i sit essay: `"Eget Vćrelse" og som pacifist i "Tre Guineas". Som modernist fragmenterer hun sproget. Hun levede i en for Europa dramatisk tid med to verdenskrige. Men hun formĺr, at formidle sindets drama. Hendes sindstilstand har vćret genstand for utallige břger og artikler; hun levede pĺ kanten af en mental afgrund, men netop derfor blev hun kunstner. Hun blander virtuost ydre begivenheder med indre i sin sans for "det smĺ i det store". For hun kan begge dele, bĺde storm og stille. Det er ikke alle forfattere forundt, og det viser den modne skribent. Men hendes primćre styrke: det velovervejede indblik i menneskets natur, kan vćre bĺde foruroligende og fascinerende. Hendes mestervćrker: "Mrs. Dalloway" og "To the Lighthouse" ("Til fyret") krćver en dristig lćser, der formĺr at trćnge ind i hendes verden af sansninger og stemninger. Hun er skiftevis varm, kold, ondskabsfuld, empatisk, klog og vittig, men aldrig ligegyldig. Hun byder sig ikke til, men hun kan vćre vanedannende.