Enevaelden

I 1660 henvendte det bedre borgerskab og kirkens folk sig allerunderdanigst til kongen med et tilbud. Det lod pa, at Danmark skulle vaere et arvekongerige. Hidtil havde adelen valgt kongen, men Svenskekrigene havde bragt landet i ufore, og tiden kaldte pa forandring. Frederik 3. sagde ja tak og tolkede arveretten sadan, at han nu var enevaeldig. Den officielle propaganda fremstillede magten som givet af Gud, og den gik i arv til de naeste otte konger. Forst da Frederik 7. i 1849 satte sit navn under Grundloven, blev enevaelden oplost. Styreformen satte betydelige aftryk pa stat og samfund, og selv om den ophorte for over 150 ar siden, praeger vaner og erfaringer fra perioden fortsat danskerne, fx i skikkelse af vores staerke tillid til staten. Lyt til Michael Bregnsbo, lektor pa Syddansk Universitet, der holder enetale om enev lden.